Saha scorede i debut

For få dage siden fik Louis Saha sin drøm opfyldt, da han blev udtaget til det franske landshold, og idag kom så takken for denne udtagelse, da han kvitterede med et debutmål i sejren over Belgien.

Saha øgede føringen efter hans angrebskollega, Sidney Govou fra Olympique Lyon, såbnede scoringen.
Dermed vandt Frankrig 2-0 over nabolandet, som kæmpede defensivt for at holde styr på franskmændene, som var uden Henry og Trezeguet.
Anfører Zinedine Zidane roste efter kampen Louis Saha, og var glad for hans flotte debut:
“Vi var lidt heldige. Jeg er glad på Louis” vegne. Første landskamp, første mål, det er flot,” lød rosen fra verdensstjernen.
Ros kom der også fra landstræner, Jacques Santini, efter kampen.

I Cardiff vandt Wales hele 4-0 over Skotland, efter et flot hattrick fra Robert Earnshaw.
Ryan Giggs lagde op til et af Earnshaws mål og spillede generelt en god kamp for waliserne, som desværre ikke kvalificerede sig til EM i Portugal.
Darren Fletcher startede inde for Skotland.

I Holland måtte Tim Howard se til fra bænken, da Holland og Ruud van Nistelrooy vandt 1-0 over USA på mål af Arjen Robben, som før har været sat i forbindelse med Manchester United

John O”Shea var desuden med til, at spille 0-0 mellem Irland og Brasilien.

Forrige artikel

Timm bekræfter kontrakt

Næste artikel

Djemba-Djemba vender tilbage til Manchester

ANNONCE