Timm bekræfter kontrakt

Ganske som der blev skrevet på OldTrafford.dk for præcis 2 uger siden, så har Mads Timm forlænget sin kontrakt med Manchester United.

Det bekræfter han nu til den fynske avis, Fyens stiftstidende.

“Jeg har forlænget med United. Men mere vil jeg ikke sige om det. Ferguson sagde til mig, at han troede, jeg kan gå hele vejen,” udtaler den 19-årige dansker til avisen.
Den danske spiller fik forleden comeback på reserveholdet, i øvrigt i samme kamp som Ole Gunnar Solskjær, efter han i efteråret pådrog sig en ankelskade.

Den presesky dansker var igår med til, at se sig besejret af Tyrkiet i en U-20 landskamp i Tyrkiet.

“Det var en hairline fracture i en knogle. Jeg har nu spillet tre kampe, men mangler stadig en del fysisk i at være på toppen. Det var svært i dag, fordi det var første gang, at jeg spillede sammen med de andre. Jeg kan godt li” at få bolden spillet noget mere i fødderne, og ofte går jeg nok for meget med ned. Min bedste position er som angriber lige bag den anden,” siger Timm, som dermed lægger op til, at skulle erstatte Paul Scholes om nogle år.

“Men jeg er glad for at få chancen på landsholdet, og jeg var med allerede i sommers i Nordirland. Nu skal jeg bare have en periode med fred og ro, så jeg kan udnytte chancen i United. Jeg gider ikke alt det presse og sagde også nej til nogle interviews i lufthavnen. Men jeg er jo fynbo, og vil ikke sige nej til Stiftstidende,” fortæller Timm til den fynske avis.

Mads Timms karriere i Manchester United har længe hængt i en tynd tråd, efter han før har klaget over at få for lidt chancer og samtidig have hjemve, men klubben ville altså alligevel beholde danskeren, som kom til United som 15-årig.
I starten af januar sagde han ellers nej til, at blive lejet ud til belgiske Royal Antwerpen, og dette gav endnu en anledning til rygtesmedene kunne sætte ham i forbindelse med en karriere uden for Carringtons træningsanlægget.

Fremtiden ser altså pludselig lys ud for Mads Timm, som vi nok skal følge udviklingen på her på OldTrafford.dk

Forrige artikel

Solskjær er ikke bange for at miste pladsen

Næste artikel

Saha scorede i debut

ANNONCE