Scholes: Tænk, hvis United havde købt Bruno i sommer

Han har vækket angrebet til live. Sådan siger Manchester United-legenden Paul Scholes om Bruno Fernandes indflydelse på Old Trafford mindre end en måned efter portugiserens skifte.

Hvor ville United have været i dag, hvis de havde købt Bruno Fernandes allerede i sommerens transfervindue. Det spekulerede Paul Scholes i torsdag aften, da han som ekspert for engelske BT Sports evaluerede Uniteds overbevisende 5-0-sejr over Brügge:

– Han har bragt et livsløst angreb til live igen, og man kan ikke lade være med at tænke, “hvad nu hvis United havde købt ham i sommer”, sagde Scholes. 

– Han har gjort holdet seværdigt igen. 

Ved siden af Scholes stod en anden tidligere United-midtbanespiller i BT studiet i form af Owen Hargreaves. Og han havde også kun roser til overs for portugiserens start i klubben:

– Det ser ud som om, at han er alle pengene værd, lød det fra Hargreaves. 

United var kædet heftigt sammen med Bruno Fernandes allerede i sommer, men valgte angiveligt ikke at købe ham, fordi at Paul Pogba ikke blev solgt. Siden har Pogba dog siddet på tribunen det meste af 2019/20-sæsonen med forskellige skader. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Solskjær glad på hele holdets vegne

Næste artikel

Europa League: United skal op imod østrigske Lask Linz

ANNONCE