Luke Shaw byttede Southampton ud med Manchester United denne sommer, men en skade har betydet, at han først nu er kommet i gang for sin nye klub.
Det er starten på noget stort, spår 39-årige Paul Scholes.
– Shaws United-karriere er først lige startet, men hvis han udfylder sit potentiale, så kan han blive både klubbens og landets foretrukne venstreback de næste 12 år, skriver Scholes i sin klumme i the London Evening Standard.
Luke Shaw skulle være en smule skuffet over ikke at blive udtaget til A-landsholdet i denne omgang, men i stedet skal med Gareth Southgate og U21-landsholdet. Det kan dog komme ham til gode, mener den tidligere United-spilstyrer.
– Et godt eksempel på en spiller, der kan nyde godt af at spille U21-landsholdsfodbold, er Luke Shaw. Det vil gøre ham godt at spille i en anden turnering, og måske endda vinde denne, hvis de kvalificerer sig (til U21-EM, red.).
– Det et godt at se, at han (Luke Shaw, red.) selv har meldt ud, at han gerne vil deltage i turneringen, hvis de går videre. Jeg håber, at United tillader ham det.
Luke Shaw spillede fuldtid for U21-landsholdet i aften i sejren på 2-1 over Kroatien i deres første EM-playoff kamp. Han ramte stolpen med et forsøg, men kom ikke på tavlen.