Shaw: Vi respekterede dem for meget

Luke Shaw erkender, at United-spillerne havde for meget respekt for Juventus, da italienerne vandt 1-0.

Det var ikke altid til at se, hvem der var på hjemmebane tirsdag aften, da Juventus var på besøg på Old Trafford. Det italienske mandskab var meget i boldbesiddelse, og de fik ofte lov til at komme langt frem på banen, før de for alvor blev presset.

– Vi gav dem for meget respekt. Vi prøvede i anden halvleg, men vi producerede ikke mange rigtige chancer. Vi respekterede dem for meget i første halvleg, og derfor fik de resultatet, sagde Luke Shaw efter kampen ifølge Manchester Evening News.

– Vi vidste, at de ville være gode med bolden og i første halvleg gav vi dem for meget tid med den. Vi skulle have været mere aggressive og have presset højere, og det kostede et mål. I det mindste vandt Valencia ikke, og så må vi gøre det godt igen, når vi skal møder Juventus igen.

Den mulighed kommer 7. november klokken 21.00, hvor Juventus altså tager imod United i Torino. 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Referat: Stærke Juventus holdt føringen hjem på Old Trafford

Næste artikel

Karakterer: Lindelöf et lyspunkt på ellers sløv aften

ANNONCE