Sheringham sætter spørgsmålstegn ved Mourinho

José Mourinho har i flere omgange kritiseret enkelte af sine spillere i pressen. Det er en fejl håndtering, mener Teddy Sheringham.

Anthony Martial, Luke Shaw og Henrikh Mkhitaryan har alle været udsat for, at José Mourinho betvivlede deres evner i pressen. Men spørger man Teddy Sheringham, så er det ikke noget, Sir Alex Ferguson eller andre store managere ville gøre.

– Jeg har spillet for mange rigtig gode managere, og jeg har ikke prøvet at blive hængt ud i pressen før. Sir Alex Ferguson ville aldrig gøre det og heller ikke Terry Venables, og de er top-managere i min bog, siger Sheringham til talkSPORT.

I stedet oplevede United-legenden nogle gange, at eventuel kritik ville blive delt ud under fire øjne.

– Hvis man skulle kritiseres var det det på kontoret. Og nogle gange kunne man få en bøde. Men i pressen havde de altid din ryg. Det gjorde, at jeg altid har haft en kæmpe respekt for mine managere.

Det er på det seneste i særlig grad Martial, der har fået at vide, han skal tage tingene seriøst, hvis han vil have en fremtid på Mourinhos United-hold. I torsdags gjorde franskmanden en fin figur, da United mødte City på Etihad.

 

Få pladser tilbage: Refundérbar rejse til Europa League-finalen! Læs mere her

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Forrige artikel

Darmian: Vi er helt klar til Swansea

Næste artikel

Optakt: Manchester United - Swansea City

ANNONCE