Sir Bobby har store Mata-forventninger

Sir Bobby Charlton troede aldrig, han skulle se Juan Mata i Uniteds trøje.

Det kom som en overraskelse for mange, da Manchester United i januar havde held med at lokke Juan Mata væk fra Chelsea til gengæld for 37 mio. pund.

Også internt i klubben var der overraskelse, Legendariske Sir Bobby Charlton havde ikke troet det muligt.

– Jeg kan virkelig godt lide Mata. Jeg må erkende, at jeg har haft et godt øje til ham, lige siden jeg så ham spille på tv første gang. Jeg troede ikke, vi ville få en chance for at købe ham. Han er en fantastisk spiller, som kan blive en af klubbens allerstørste. Det er jeg sikker på, siger Charlton til United Review.

Mata har de seneste uger fået gang i målscoringen med tre kasser i to kampe.

Forrige artikel

Greater Manchester Marathon og U21 fodbold på Old Trafford

Næste artikel

Avis: United holdt møde med van Gaal

ANNONCE