Sky News: Glazer tættere på salg

Sky News beretter tirsdag aften at Glazer-familien søger efter at sælge ud af sit ejerskab i klubben.

Den britiske tv-station Sky News melder således at Glazer-familien er tæt på at melde nyt ud om Manchester Uniteds ejerskab.

Ifølge tv-stationen, så har de amerikanske ejere, der købte klubben i 2005, søgt hjælp hos investeringsbanker til at undersøge enten et helt eller delvist salg af klubben, men også en tredje mulighed overvejes gennem et strategisk partnerskab.

Nyheden kommer få uger efter at Liverpools amerikanske ejere ligeså har meldt ud, at de agter at sælge deres ejerandel i klubben.

Sky News beretter at Glazer-familien nu har indset hvor mange penge der skal investeres i klubbens stadion. Penge de gerne ser, andre byder ind med i forbindelse med et helt eller delvist salg af klubben.

Ifølge Sky News, så er det bare et spørgsmål om tid før Glazer-familien vil annoncere deres intentioner om at undersøge potentielle investeringsmuligheder udefra.

Manchester Uniteds aktiekurs er her til aften steget med 17%.

1 kommentar

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Din mening tæller: Hvordan var Ronaldos anden tid i klubben?

Næste artikel

Journalister: Ronaldo forrådte klubben

ANNONCE