Smalling: Vi har gjort det godt sammen

Chris Smalling mener, at Phil Jones og ham selv har spillet en god sæson i midterforsvaret for Manchester United.

Da Rio Ferdinand og Nemanja stoppede i Manchester United, efterlod det et stort tomrum i midterforsvaret. Mange mente ikke, de rigtige erstatninger var på plads i klubben, og lige siden er der hungret efter en forsvarsspiller i absolut verdensklasse. 

Chris Smalling ser dog ikke det samme problem som mange andre. Han mener, det rigtige par allerede er på plads i klubben og er sikker på, at han kan løfte den tunge arv i samarbejde med Phil Jones.

– Vi har bevist, vi kan udfylde tomrummet. Gode spillere forlod klubben, og der blev nogle ledige pladser på holdet. Jeg har været heldig at have en god stime i klubben, specielt i slutningen af sæsonen, siger Smalling i følge BBC.

– Vores samarbejde er sådan et, der udvikler sig over tid. Vi har fået vores kampe sammen i løbet af sæsonen, og nu handler det bare om at bygge endnu mere ovenpå i den kommende sæson. 

Det er yderst tænkeligt, at Smalling og Jones får mere konkurrence om pladserne i den kommende sæson. De fleste forventer, at Louis van Gaal køber en forsvarsspiller i det kommende transfervindue.

Forrige artikel

Den nye trøje kan få debut i reservekamp

Næste artikel

Butt som ny chef for akademiet?

ANNONCE