Sneijder i kikkerten… igen

Det er endnu usikkert om den levende legende Paul Scholes vil fortsætte endnu en sæson efter den indeværende. Den aldrende midtbanespiller har svunget en…

Det er endnu usikkert om den levende legende Paul Scholes vil fortsætte endnu en sæson efter den indeværende. Den aldrende midtbanespiller har svunget en del i præstationerne i år, men har alligevel været meget vigtig i lange perioder. Karrieren er gået på hæld, og Manchester United må derfor gardere sig måske allerede til sommer.

Til den næsten umulige opgave at løfte Paul Scholes’ arv er Wesley Sneijder blevet udråbt som en af de få med evnerne til det. Wesley Sneijder strålede under Jose Mourinho, men har ikke fundet samme niveau under hverken Rafael Benitez eller Leonardo. Derfor spekulerer The Daily Mail i, at Manchester United langt om længe vil gøre deres evige interesse formel.

Rygterne faldt til jorden for et lille år siden, da Wesley Sneijder skrev under på en kontraktforlængelse til 2015, men i moderne fodbold skal det ikke nødvendigvis ses som en blind gyde, men blot en omvej – en dyrere én af slagsen.

Forrige artikel

Avis: Welbeck og Rodwell kan bytte

Næste artikel

Stor interesse for Wes Brown

ANNONCE