Solskjær forventer, at top 4-ræset først bliver afgjort i sidste spillerunde

Ole Gunnar Solskjær forventer, at kampen om top fire i Premier League kommer til at vare helt indtil sidste spillerunde. Det fortalte han til Sky Sports efter dagens sejr over Bournemouth.

Manchester United er i storform, og kampen om top fire synes at være en realistisk målsætning. Noget tyder dog på, at der fortsat skal en lang række sejre til, før United kan sikre sig en placering blandt de fire øverst placerede i den bedste engelske fodboldrække.

Kampen om de fire attraktive pladser er nemlig historisk tæt i årets udgave af Premier League. Leicester, Chelsea, Wolves og United kæmper nemlig alle en hæderlig kamp for at sikre sig  tredje- eller fjerdepladsen i tabellen, når sæsonen skal gøres op om tre uger. 

LÆS OGSÅ: Vejen til tredjepladsen

Uniteds manager, Solskjær, gav efter dagens sejr sit syn på den hårde kamp om top fire. Nordmanden forventer, at United kommer til at kæmpe en hård kamp helt indtil sidste spillerunde.

– Jeg tror, at kampene i den sidste runde kommer til at blive vitale, fortalte Solskjær blandt andet.

– Du har Chelsea mod Wolves og os mod Leicester – så det bliver måske en tre points-fordel for os eller Leicester, og det er stadig en vigtig kamp, fortsatte nordmanden med tanke på de to vigtige opgør, der venter i den sidste spillerunde.

– Det ser spændende ud. Det er et kort rum af tid, hvor der er så mange kampe, men jeg tror, at det vil komme til at blive afgjort i den sidste kamp.

United ligger i øjeblikket på en aktuel fjerdeplads med tre point op til Leicester på tredjepladsen. Får Chelsea tre point senere lørdag aften, vil de dog skubbe United tilbage på femtepladsen.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Forrige artikel

Highlights: United fortsatte den gode stime

Næste artikel

Ferdinand efter sejr: United mangler at hente tre til startopstillingen

ANNONCE