Solskjær: Ikke rimeligt at pege fingre ad fodboldspillerne

United-træneren mener, at fodboldspillere er et nemt offer, og det ikke er rimeligt at penge fingre ad dem i en tid, hvor coronakrisen har lagt England og resten af verden ned.

Fodbolden er i stigende grad kommet i søgelyset, mens coronakrisen raser, og sundhedsminister Matt Hanock har tidligere fremhævet en manglende støtte fra højtprofilierede spillere. 

Hancock har blandt andet opfordret spillerne til at imødekomme en lønnedgang, mens Premier League-anførerne allerede har været i snak om, hvordan de kan hjælpe til under corona-pandemien. 

Ifølge Ole Gunnar Solskjær skal man passe på med at hænge spillerne ud, da mange af dem allerede gør en masse for at forbedre situationen. 

– For mig er fodbolden et nemt offer nogle gange. For mig er det unfair at hænge et individ eller en gruppe af spillere ud, fordi jeg allerede ved, at fodboldspillere udfører et godt stykke arbejde i nærområderne, og spillerne gør meget for at forbedre situationen, udtaler Solskjær til Sky Sports. 

– Diskussioner finder sted mellem spillere og klubber, om hvilket bidrag de skal gøre. Det er ikke nemt for nogle, og at blive hængt ud, er ikke fair i mine øjne. 

– Fejl er blevet begået af mange mennekser, og det er sådan vi lærer. Nu handler det om at tage bedre beslutninger, gode beslutninger. Jeg tror, alle vil hjælpe NHS, nærområderne, og jeg mener, det er vigtigt, at hver en klub gør, hvad de mener er rigtigt. 

– Vi er alle gode mennesker, og jeg er sikker på, at vi alle ønsker, at dette er overstået hurtigst muligt. For mig handler det også om at følge myndighedernes retningslinjer, afslutter Solskjær. 

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Forrige artikel

Podcast-special: Sommerens transfervindue

Næste artikel

Solskjær har tiltro til, United bliver succesfulde på transfermarkedet

ANNONCE