David De Gea – 5
Skulle have taget målet til 0-1, som på mærkværdig vis glider ud af hænderne på ham Udnyttede dog resten af kampen til at spille sig op igen, og derfor ender han på en middelkarakter, selv om størstedelen af kampen nok var til mere.
Diogo Dalot – 5
Havde lidt problemer defensivt i første halvleg, men han fik styr på det og blev en stabil del af en periodevis stærk defensiv.
Eric Bailly – 7
Havde godt styr på Aubameyang gennem det meste af kampen, og han havde endda overskud til nogle gange at komme med frem og være småfarlig. Kunne lige nøjagtigt ikke nå at rette op på Rojos fejl ved 1-2-målet.
Marcos Rojo – 3
Heldig med ikke at blive smidt ud efter 38 minutter, da han kastede sig hovedløst ned i en tackling i Arsenals felt. Skyld i 1-2-målet, da han decideret forærer bolden væk tæt på eget felt. Hans bedste aktion var frisparket, der førte til 1-1-målet.
Chris Smalling – 5
Var meget anonym. Men når det kommer til forsvarsspillet i United, er det måske slet ikke så skidt, da det er et tegn på stabilitet.
Matteo Darmian – 6
God aktion på Aubameyang efter 10 minutter, der grundlagde en fin præstation. Spillede generelt stabilt og uden alt for meget kaos, som der ellers var en del af i forsvaret.
Ander Herrera – 6
En håbløs aflevering midt på banen direkte til modstanderen skæmmede en ellers fin præstation. Han lagde op til 1-1-målet og var tæt på at redde De Gea få minutter forinden.
Nemanja Matic – 5
Dumt gult kort I slutningen af første halvleg, der kunne være undgået. Derudover en relativ stabil præstation, der var meget defensivt orienteret.
Jesse Lingard – 7
Var ret usynlig i første halvleg, selv om han gør et stort stykke arbejde. I anden halvleg blev han mere iøjnefaldende. Lurer hele tiden på chancerne, og det gav pote ved 2-2-målet.
Marcus Rashford – 7
Rashford var med i de fleste af holdets offensive aktioner. Lidt for ofte løber det ud i sandet, men i aften var der også rigtig mange ting, der lykkedes for den unge englænder.
Anthony Martial – 8 (Kampens spiller)
Martial startede kampen med masser af fart. Han fik tilkæmpet sig frisparket, der førte til sit eget 1-1-mål. Var en af banens absolut bedste, inden han blev skiftet ud efter 64 minutter.
Romelu Lukaku – 5
Kom på banen som afløser for Martial, men Lukaku nåede ikke at gøre meget væsen af sig. Omvendt fik han heller ikke spillet sig selv ned af skalaen.
Uden for bedømmelse:
Paul Pogba
Marouane Fellaini