Ten Hag: De fleste spillere foretrækker at spille kamp fremfor at træne

Manchester United stillede onsdag aften mod forventning med flere af holdets bedste spillere.

Da Manchester United en time før kampstart offentliggjorde startopstillingen til onsdagens semifinale mod Nottingham Forest, undrede det flere fans på de sociale medier, at manager Erik ten Hag havde valgt stille med stort set stærkeste opstilling.

Forud for kampen havde flere eksperter og fans på sociale medier anset kampen som en god mulighed for Ten Hag til at rotere i startopstillingen og give flere stamspillere et hvil i det trængte kampprogram.

United-manageren kan dog ikke se en træthed hos sine spillere og fortæller efter kampen om en stor spillelyst hos spillerne.

– Det er normalt for United at spille [kamp] hver tredje dag. De fleste spillere vil hellere spille kampe end at træne, siger hollænderen til Sky Sports.

Han fortæller, at han gerne vil sine spillere leve op til en bestemt standard.

– Vi ønsker at forbedre os hver dag. Vi har en god trup, så vi kræver en høj standard. Det skal du bringe til hver kamp. Når du er United-spiller, skal du leve op til den standard.

De røde djævle, der onsdag aften spillede sig i klubbens første engelske pokalfinale i fem år, kan nu se frem til et finaleopgør på Wembley mod Newcastle den 26. februar.

– Det er stort at skulle til Wembley. Men det ligger langt foran os nu. Vi lægger pokalturneringen til side for nu og kigger frem mod Crystal Palace lørdag, lyder det fra Erik ten Hag.

3 kommentarer
  1. Erik Ten Hag er en gave til United, var en smule skeptisk i starten men det har i den grad ændret sig.

    Han kan blive hvad Klopp er for Liverpool og Pep er for City…er sikker på at vi med ETH ved roret kommer op og kæmper med om mesterskabet måske allerede i næste sæson, men helt sikkert i næste igen.

    GGMU

  2. Han er virkelig god til holde fokus på næste kamp, så snart en kamp er overstået, så er der fokus på næste kamp. Det holder spillerne solidt på jorden og mon ikke modstanderne kan mærke på banen at United kommer velforberedte til hver en kamp og ikke tager kampe for let. I LOVE IT

  3. Enig med Knud, ETH har indført en stram disciplin i truppen, først da han selv løb med på staffeturen på de ca 11-12 km efter det beskæmmende Brentford nederlag, efterfølgende situationen med Ronaldo hor han smed ham på bænken osv efter primadonnaens dårlige opførsel og endegyldigt efter det famøse interview fik sat punktum for Ronaldos karriere i United, det viste en stærk leder, og sidst men ikke mindst da ETH satte Rashford på bænken efter han kom for sent.

    Det er Manageren der bestemmer i Manchester United, ikke spillerne eller agenter eller andre med egen agenda…

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

United are going to Wembley

Næste artikel

Steve Cooper: Skaden var sket i den første kamp

ANNONCE