Ten Hag om Ronaldo-afgang: Det hører fortiden til

Erik ten Hag skænker ikke Ronaldo mange tanker og forklarer, at han er en del af fortiden nu. Mangeren føler dog, at United er på vej i den rigtige retning.

Slutrunder plejer normalt at være en stille forestilling for klubholdene, men Manchester United fik smidt en bombe og meldte, at klubben og Ronaldo havde ophævet samarbejdet. United-manager Erik ten Hag fastlår, at Ronaldo er en del af fortiden, og at han kun kigger fremad.

– Han er væk, og det hører fortiden til. Vi kigger nu fremad, og kigger kun på fremtiden.

Erik ten Hag har bragt et par spillere med på holdet, og det har været med fornuftig succes. Han understreger, at der er flere forskellige ting, der er vigtige, når United skal have nye spillere.

– Vi kigger på spillerens egenskab som det først, men mennesket bagved er også en vigtig faktor. Det skal man ikke undervurdere.

– Man skal have de rigtige personligheder i omklædningsrummet, ikke kun hvis man vil vinde kampe, men hvis man vil vinde trofæer.

Det var en rutsjebanetur i den her sæson, men Ten Hag forsikrer, at det går den rigtige vej for Manchester United.

– Jeg har en følelse, vi har en følelse, at vi er på vej den rigtige vej. Dog ved vi godt, at der er meget arbejde forud.

– Først skal vi have holdet i position til at vinde noget. Det er det første fokuspunkt. Man vinder ikke et trofæ i december eller januar, så vi skal i den rigtige position i april, og det er det, vi kæmper for.

Forrige artikel

Ten Hag om Uniteds VM-spillere: De skal være klar

Næste artikel

La Liga-bundhold slår United i testkamp

ANNONCE