Ten Hag tilfreds med Lindelöf: Han er generelt meget cool

Erik ten Hag er tilfreds med dagens FA Cup-avancement, hvor Victor Lindelöf sparkede det afgørende straffespark i kassen.

Manchester United er i FA Cup-finalen efter dagens opgør mod Brighton.

Kampen blev som bekendt afgjort i straffesparkskonkurrence, efter ingen af de to mandskaber formåede at score efter 120 minutter.

Efter kampen er Erik ten Hag tilfreds med præstationen ovenpå torsdagens 0-3-nederlag til Sevilla i Europa League.

– I torsdags så jeg et hold, som jeg ikke kunne genkende, men i dag var vi tilbage som vanligt. Jeg kunne se målrettethed og vedholdenhed. Vi kæmpede for hver eneste meter og kæmpede i hver eneste duel. Vi havde gode chancer, fortæller hollænderen til BBC efter kampen.

Erik ten Hag måtte stille med en uvant konstellation i midterforsvaret i aften, hvor Luke Shaw og Victor Lindelöf udgjorde Uniteds forsvarsduo.

Efter kampen er hollænderen yderst tilfreds med forsvarsduoens præstation.

– Han (Lindelöf, red) er meget cool, når det kommer til straffespark, og han er generelt meget cool, siger Ten Hag og tilføjer om Luke Shaw.

– Jeg mener, at Victor og Luke Shaw spillede brilliant. De havde et godt samarbejde med Casemiro.

Til sidst knytter Erik ten Hag også et par ord på David de Gea, der i aften havde flere gode redninger ifølge United-manageren.

– Jeg var meget imponeret over ham. Han lavede nogle brillante redninger. Det gjorde ondt, da han lavede fejl i torsdags (mod Sevilla, red.). Ofte når man laver fejl som målmand, bliver man straffet. Vi svigtede ham, og kæmpede ikke tilbage på hans vegne. I dag kom vi tilbage, slutter Erik ten Hag.

1 kommentar
  1. ETH er holdets mand og det skal han have respekt for.

    Lindeløf spiller sig tættere på en rolle i næste sæsons trup, syntes han spiller op til det niveau han har, set over de sidste par kampe inkl Sevilla fadæsen som han var en af de eneste der slap hæderligt fra kampen i Spanien.

    Kølig svensker især på det afgørende straffespark.

    GGMU

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

David de Gea efter straffesparkskonkurrence: Jeg var forberedt og forsøgte at presse sparkerne

Næste artikel

Karakterbogen: Forsvaret viste rygrad i tam offensiv indsats

ANNONCE