Tidligere træner: Moyes ikke stor nok

Uniteds tidligere reserveholdstræner Ricky Sbragia mener ikke, at David Moyes har et stort nok navn til at tiltrække spillets største stjerner.

Det er ingen hemmelighed, at Manchester United mislykkedes med et par store handler i sommer. Klubben udviste åbenlys interesse i Cesc Fabregas og Thiago Alcantara, men ingen af de to daværende Barcelona-spillere endte i England. 

En af grundene kan meget vel være, at David Moyes ikke har et stort nok navn, til at han kan tiltrække spillere af den kaliber. Det mener i hvert fald klubbens tidligere reserveholdstræner Ricky Sbragia.

– David Moyes har haft et problem med at bringe store navne ind, spillere som han virkelig gerne ville have. Har han styrken og personligheden, som Sir Alex Ferguson havde?, spørger han retorisk ifølge talkSPORT.

Netop Moyes’ legendariske forgænger havde så stort et navn, at han ene mand kunne lokke de bedste spillere til klubben, mener den tidligere træner for reserverne.

– Nogle gange ville spillere skriver under, bare fordi han var den, han var. Han (Moyes, red.) forsøgte at få Cesc Fabregas, hvilket ikke lykkedes for ham, og han bragte Marouane Fellaini ind, som han kender og kan håndtere, siger 57-årige Sbragia, som i dag er U/19-landstræner i Skotland.

– Vi må se i næste transfervindue, hvem han kan trække til klubben. Vi må se, hvilke spillere der vil komme til Man United for David Moyes.

Forrige artikel

De udlejede: Kiko sprudler i the Championship

Næste artikel

Owen bakker Moyes op

ANNONCE