Truppen til kampen mod Sheriff

Manchester United har offentliggjort hvilke spillere, som rejser til Moldova forud for kampen mod Sheriff Tiraspol i Europa League. Anthony Martial, Marcus Rashford, Donny van de Beek og Aaron Wan-Bissaka er fraværende.

22 spillere drager afsted til sæsonens første europæiske udekamp. Marcus Rashford, Donny van de Beek og Aaron Wan-Bissaka deltog ikke i dagens træning, hvorfor det var forventeligt, at de ikke ville komme i spil til morgendagens kamp. Anthony Martial er stadig ikke klar efter sin akillessene-skade.

Truppen: 

David de Gea, Tom Heaton, Radek Vitek.

Victor Lindelof, Harry Maguire, Lisandro Martinez, Tyrell Malacia, Raphael Varane, Diogo Dalot, Luke Shaw.

Bruno Fernandes, Christian Eriksen, Fred, Casemiro, Scott McTominay, Zidane Iqbal.

Cristiano Ronaldo, Antony, Jadon Sancho, Anthony Elanga, Alejandro Garnacho, Charlie McNeill.

Marcus Rashford var ikke en del af kamptruppen i torsdags, da United tabte 0-1 til Real Sociedad. Angriberen, som er startet sæsonen positivt med tre mål til følge, var heller ikke på træningsbanen i mandags, og frygten var derfor, at han ikke ville blive klar til udekampen i Moldova. Det er hermed bekræftet.

En anden angriber, Anthony Martial, er også på skadeslisten. Erik ten Hag udtalte dog forud for kampen mod Real Sociedad, at franskmanden langsomt er på vej tilbage.

Fraværet af de to angribere giver dog endnu en gang plads til den unge Charlie McNeill, som fik sin seniordebut i torsdagens hjemmekamp mod Real Sociedad. Her fik den 19-årige angriber seks minutter på banen.

En anden positiv historie er, at Luke Shaw er blevet sin skade i foden kvit, og han rejser derfor med truppen til Moldova.

Erik ten Hag holder i aften pressemøde klokken 18:45 dansk tid, hvor vi formentlig bliver klogere på de fraværende spillere og deres situation.

 

Forrige artikel

Eriksen: Jeg mangler lige en kasse

Næste artikel

Podcast: Lytterspørgsmål, quiz og Leeds-rivalisering

ANNONCE