U19: Tvunget til sejr i Tyskland

Nicky Butt og co kender betingelserne, en sejr er påkrævet hvis man vil videre i UEFA Youth League.

Det er ikke bare Louis van Gaal og førsteholdet, der i morgen har kniven for struben. Det samme gælder også for Nicky Butt og hans unge talenter på u19-mandskabet.

Efter et par nederlag til holdet, er man nu tvunget til at vinde i morgen i Wolfsburg. Samtidig skal CSKA vinde i PSV, for at Uniteds u19-hold vil gå videre fra gruppespillet.

Og det gør opgaven ganske simpel, det mener i hvert fald midtbanespilleren Devonte Redmond.

– I Europa har vi haft lidt svært ved at tilpasse os den anderledes spillestil. Det er en stærk gruppe, men vi tager til Wolfsburg med tro på vi kan vinde. Og situationen gør, at vi ved vi skal vinde derovre. Så vi går 100% efter sejren, så må vi se hvad der sker ellers i gruppen, sagde Redmond til manutd.com.

Nicky Butt må formentlig undvære et par profiler, da keeper Dean Henderson udgik med en skade sidste weekend og siden er blevet opereret, ligesom også Zak Dearnley, Demetro Mitchell og Cameron Borthwick-Jackson er ude. Borthwick er med førsteholdet, mens de andre er skadet.

Til gengæld ventes det, at både Axel Tuanzebe og Timothy Fosu-Mensah vil være retur, og være en del af holdet som skal vinde over Wolfsburgs u19-mandskab. Kampen spilles i morgen eftermiddag, som optakt til aftenens store brag.

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her

Forrige artikel

Optakt: Wolfsburg – Manchester United

Næste artikel

Sheffield United gæster i FA Cuppen

ANNONCE