– United burde have købt Alderweireld

Spørger man Rio Ferdinand, burde Manchester United have hentet Toby Alderweireld til klubben fra Tottenham i sommerens transfervindue.

Transfervinduet lukkede for de engelske klubbers vedkommende i den forgangne uge. Som bekendt endte Manchester United med at hente tre spillere til klubben: brasilianske Fred og portugusiske Diogo Dalot samt Lee Grant til bredden på målmandsposten.

Desværre for United nåede man ikke at hente en ny midterforsvarer ind. Dette på trods af, at Jose Mourinho ved flere lejligheder udtalte sit ønske om at styrke netop den position.

Rio Ferdinand ved om nogen, hvad det kræves for at spille central forsvarsspiller i United. Den 39-årige eks-United-stopper, som vandt seks Premier League-titler og en Champions League-titel hos “de røde djævle”, har været sammenlignet med Harry Maguire, som United angiveligt var interesserede i det meste af sommeren.

Alderweireld en no-brainer

Men sprøger man Ferdinand, burde klubben i stedet have gjort, hvad de kunne, for at hente Tottenhams 29-årige stopper Toby Alderweireld til klubben. Det siger han til BT Sport.

– Jeg syntes, man burde have hentet Toby Alderweireld til klubben fra Spurs. Når han får fast spilletid, synes jeg han er i top to eller tre over de bedste forsvarsspillere i ligaen, siger Ferdinand og fortsætter:

– Jeg syntes, at det var en no-brainer at hente ham. Han ville have været mit klare førstevalg, for at være ærlig, slår Ferdinand fast.

I fredagens sejr over Leicester City stillede United i stedet med Eric Bailly og Victor Lindelöf, som begge høstede anerkendelse for deres præstationer i det centrale forsvar.

Ønsker du at tage del i diskussionen om fremtidige transfers, kan du oprette en bruger på OldTrafford.dk’s debatforum, hvor emner som dette jævnligt tages op.

United skal næste gang i aktion på søndag klokken 17 dansk tid, hvor Brighton venter på Falmer Stadium.  

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Shaw: Den bedste følelse i karrieren

Næste artikel

U23: Uafgjort i premieren mod Fulham

ANNONCE