United lurer på Alderweireld

Ifølge Manchester Evening News holder United tæt øje med Toby Alderweirelds situation i Tottenham, hvor forsvarsspilleren angiveligt tøver med en forlængelse.

Tottenham Hotspurs belgiske forsvarsspiller Toby Alderweireld, der for nylig er vendt tilbage fra en længere skadespause, er angiveligt på blokken hos Mourinho, der vil forstærke United-forsvaret. 

Alderweirelds kontrakt i London-klubben udløber i sommeren 2019, men Spurs har mulighed for at forlænge med endnu et år. Dog er der også en frikøbsklausul på omkring 25 millioner pund, som kan udløses i sommeren 2019. Det skriver Manchester Evening News.

Avisen melder også, at den 28-årige belgier i øjeblikket tøver med at forlænge sin kontrakt med sin nuværende klub, og Tottenham-manager Mauricio Pochettinos håndtering af spilleren i øjeblikket giver blod på tanden hos potentielle købere. Forsvarsspilleren vendte tilbage fra sin skadsepause til FA Cup-omkampen mod  Newport County, men siden var han helt ude af truppen mod både Arsenal og Juventus, inden han vendte tilbage i holdets FA Cup-deler mod Rochdale i weekenden. 

Et skifte kan komme på tale allerede til sommer, hvor Tottenham sandsynligvis vil forsøge at sælge Alderweireld, såfremt han ikke forlænger sin kontrakt. 

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Medie: De Gea forlænger i United

Næste artikel

Optakt: Manchester United - Chelsea

ANNONCE