United tæt på 16-årig hollænder

Manchester United har i denne uge testet Timothy Fosu Mensah på Carrington, og nu skulle man være klar til at indgå en aftale.

Louis van Gaal har stadig kontakterne i orden i hjemlandet. Således skulle Manchester United være på nippet til at stjæle det 16-årige forsvarstalent Timothy Fosu Mensah for snuden af andre store bejlere som Manchester City og Inter Milan.

Den unge stjerne i svøb slår sine folder i Ajax Amsterdam, og imponerede under dette års AEGON Future Cup i så stor grad, at han har været på rundtur i Europa til prøvetræninger.

Nu skulle et beskedent beløb på 300.000 engelske pund dog sikre, at han ikke forlader Manchester igen. Han har eftersigende allerede bestået lægetjekket, og er altså tæt på at blive Louis van Gaals femte indkøb.

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Spansk storhold jagter Cleverley

Næste artikel

Avis: Chicharito enig med Juventus

ANNONCE