United vandt på The Workers Stadium

Det er tydeligt at United er kommet tættere på ekstrem vigtige kvalifikationskampe til Champion League, og det bar holdopstillingen da også i dag klart…

Det er tydeligt at United er kommet tættere på ekstrem vigtige kvalifikationskampe til Champion League, og det bar holdopstillingen da også i dag klart præg af (se opstilling andetsteds på oldtrafford.dk).

Det er nu slut med 11 indskiftninger i pausen og væk er røget de unge og spillerne i udkanten af holdet.

3-0 sejren over Beijing Hyundai lignede da også mere en rigtig kamp, end de foregående træningskampe, der blev gået til stålet fra begge sider, og flere gange kom det til ophidsede episoder.

Igen var første halvleg mest seværdig, United’s pasningspil var igen helt i top, og især Rooney, fra sin rolle som hængende angriber, fik fodret Nistelrooy med flere god afleveringer. Men igen i dag var Ruud for uskarp.

Det er dog stadig uforståeligt at Rooney ikke bliver placeret længere fremme – kan ikke mindes han har haft en chance inde i feltet, og med hans tilbagetrukne position bliver det kun til langskudsforsøg.

Men så længe han gør det godt i den ’nye’ rolle bliver han nok der. Og han var da også sammen med Fletcher ophavsmand til Uniteds første mål, hvor Fletcher sender en Rooney aflevering indover til en flyvende Scholes, som får et af sine yderste røde hår på bolden og smart dirigerer bolden over i modsatte hjørne uden chance for den kinesiske keeper.

Blot to minutter senere er Scholes igen på pletten, Ruud misser et indlæg fra G. Neville, og bolden falder lige for fødderne af den sympatiske United mand, som takker for den gratis chance med en sikker scoring.

Scholes blev i pausen erstattet af Ronaldo, som asiaterne i stor stil har taget til sig og Beckham er vist ikke længere savnet, svigtede da heller ikke sine fans. Bare to minutter inde i halvlegen, sætter han via sin sublime teknik og ekstreme hurtighed to kinesere af langs kridtstregen i højre side, og med et perfekt indlæg finder han bagest i feltet Park, som header flot nedad og sender bolde i kassen, og dermed hans første United scoring.

Igen imponerede Park med en enorm løbeindsats og fightervilje, og Park er altid at finde i modstanderens felt, når der angribes. Vi må håbe at han også kapere det fysiske aspekt når Premier League skydes i gang.

United kom ikke i vanskeligheder imod det kinesiske mandskab, og United virker da også på rette spor. De få minusser der er, skal der nok blive rettet på.

Forrige artikel

Aktionær: Vodafone bør bryde United-aftalen

Næste artikel

Fergie bekræfter bud på Neville - men afviser dem alle

ANNONCE