Uniteds U15-hold i Nairobi på træningsophold

Der er er ikke mange der interesserer sig for Manchester Uniteds ynglingehold, men af den grund vælger OldTrafford.dk at bringe en mindre nyhed omkring et af dem.

Det drejer sig om Manchester Uniteds U15-hold, og det er drengene i dette tilfælde, som netop nu er på vej til Kenyas hovedstad, Nairobi, sammen med deres trænere og andre ansvarshavende.

I Nairobi skal de unge drenge fra Manchester spille 3 træningskampe mod Nakuru, Nairobi og Mathares U15-hold.

U-15-holdet vil bl.a. blive modtaget af Kenyas trafikminister ved åbningscermonien til den første kamp, og i de 2 sidste dage, som holdet tilbringer i Kenya, vil Manchester United-legenden, Sir Bobby Charlton, ankomme til Kenya, hvor han vil slutte sig til klubbens udflugt i det afrikanske land.

Turen er sket i samarbejde med den britiske stat med henblik på at lette forholdet mellem de to lande gennem sporten.
Holdet vil ankomme til Nairobi omkring klokken 9:30, dansk tid.

Forrige artikel

Phelan: Lad Brown være

Næste artikel

Nye planer om protester

ANNONCE