Van Gaal advarer landsmand: Tag ikke til “forretningsklubben” United

Louis Van Gaal vil ikke anbefale, at Erik Ten Hag tager til Manchester United.

Manchester United har ikke fokus på det sportslige, men er en klub drevet udelukkende ud fra kommercielle interesser. Nogenlunde sådan kan man tolke kritikken fra Louis van Gaal, som advarer sin landsmand Erik ten Hag imod at tage jobbet.

Den nuværende hollandske landstræner var manager i United fra 2014 til 2016, og man kan derfor argumentere for, at han ved lidt om, hvad der foregår i kulissen.

– Det vil være bedre for ham (Erik ten Hag red.) at tage til en fodboldklub. Han er en god træner, og det er altid godt for Manchester United, men det er en forretning, og det er altid svært for en træner, siger Van Gaal ifølge Goal.

Louis van Gaal tilføjer, at han ikke vil rådgive Ten Hag, men slår fast, at han altså ikke vil vælge United i den nuværende situation.

Fra flere medier lyder det, at Ajax-træneren i øjeblikket ligner det bedste bud på en kommende United-manager. David Ornstein og seneste Samuel Luckhurst er citeret for, at de vil være overraskede, hvis ikke det bliver Ten Hag, der får opgaven.

 

Forrige artikel

Rooney vil gøre alt for United-trænerjobbet

Næste artikel
Ralf Rangnick

Mail: Premier League-dommere på vej på klubbernes træningsbaner

ANNONCE