Van Gaal: Det er menneskeligt at fejle

United har ni mand på skadeslisten og en i karantæne, men van Gaal ser det positive i situationen, som kan give unge talenter chancen.

På dagens pressemøde forud for kampen mod West Ham i weekenden, blev Louis van Gaal ganske naturligt mødt af nogle kritiske spørgsmål fra de fremmødte journalister. De spurgte ind til forsvaret efter kollapset mod Leicester, men van Gaal svarede skarpt tilbage.

– Mine spillere er ikke robotter, og det er altså menneskeligt at fejle. Jeg er altid en manager der snakker højt og siger min mening, sådan har det også været i denne uge.

– Det sker ikke så tit, men det sker til tider. Vi har ellers forsvaret os godt i denne sæson, med undtagelse af kampen mod Leicester. Vi scorer en del mål, og jeg ser tingene på en anden måde end jer journalister. Jeg har allerede tilpasset mig meget, og må indrømme jeg ikke har prøvet dette før. Vi må bare fortsætte med at træne hårdt, sagde van Gaal.

Svært med mange skader

United er hårdt ramt af skader i øjeblikket. Men selv om det gør det vanskeligt for van Gaal, ser den hollandske chef positivt på situationen, der kan give chancen til de helt unge spillere i truppen.

– Vi har ni skader og en ude med karantæne. Jeg må næsten ned i ungdomsafdelingen for at finde spillere, og det gælder for de unge om at tage chancen. De er altid klar til at springe til, de er sultne efter at spille og i enkelte kampe kan man somme tider præstere over normalt niveau, sagde van Gaal.

Van Gaal er pt hårdt ramt i forsvaret, hvor der ikke er en højrebenet midterforsvarer tilrådighed i øjeblikket.

– Alle tre højrebenede spillere er skadede. Jeg ved ikke hvad status er, men Evans har problemer med benet, Smalling gik ud fra gårsdagens træning, så vi må se hvad der sker inden kampen, sagde van Gaal.

Forrige artikel

Big Sam: Vi skal være kyniske

Næste artikel

- Sværeste periode i min karriere lige pt

ANNONCE