Van Gaal frustreret over venskabskampe

Et par af Uniteds største profiler skal i den kommende uge rejse til Hong Kong for at spille et par venskabskampe, det frustrerer manager Louis van Gaal.

Der er landskampspause i de kommende dage, noget mange United-fans finder særdeles frustrerende. Og manager Louis van Gaal er heller ikke glad, for det betyder nemlig også, at et par af klubbens stjerner skal ud på lidt af en jordomrejse.

Angel Di Maria og Marcos Rojo er begge udtaget til det argentinske landshold, der skal spille venskabskamp i Beijing mod Brasilien på lørdag, og tre dage senere møder Hong Kong. Det giver jetlag, og ødelægger forberedelserne for van Gaal.

– Di Maria og Rojo kommer tilbage fra Hong Kong, hvor de spiller to venskabskampe. De kommer tilbage med jetlag, så de kan ikke træne med det samme. Jeg må vente lidt, og så har jeg kun et par dage inden kampen mod West Bromwich.

– Det er mit problem, og sådan er det i denne fodboldverden. Jeg var selv landstræner, men det er altså ikke så let som alle måske tror, siger van Gaal i følge Daily Mail.

Alt er dog ikke negativt ved den kommende landskampspause. Pausen giver nemlig United en mulighed for, at få et par af de mange skadede spillere tilbage og klar til kampen mod West Bromwich mandag den 20.oktober.

Forrige artikel

Studie: City-triumf gjorde Manchester til fodboldby

Næste artikel

Roy Keane: Gik ikke efter at skade Haaland

ANNONCE