De seneste uger har fans og meningshavere stået i kø for at lufte deres utilfredshed over Manchester Uniteds spil. Det er kedeligt og uinteressant, siger de, og med fire 0-0-kampe ud af de sidste syv mulige taler statistikken til kritikernes fordel.
På fredagens pressemøde forud for kampen mod Leicester blev manager Louis van Gaal forholdt den kritik af en journalist. Her gjorde hollænderen det klart, at det i allerhøjeste grad er hans hensigt at underholde. Adspurgt, om det bekymrer ham, at mange fans er så utilfredse, svarede han:
– Selvfølgelig, fordi fansene skal være glade. Man spiller for fansene, så det kan man ikke nægte.
Van Gaal forsvarede sig dog med, at det er svært at spille flot og berusende fodbold, når modstanderne forsvarer sig, som de gør.
– Man bliver nødt til at se på, hvordan vores modstandere spiller mod os, og når man ser, hvordan de spiller, ved man også, hvor svært det er at bringe så organiseret en modstander ud af fatning. Vi har stadig ikke held med at afslutte chancerne. Vi skaber chancerne. Hvis vi ikke skabte chancer, så ville jeg være bekymret, siger manageren.
Kun denne fredag: 25% rabat på Manchester United-trøjer!
Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her