Wayne Rooney blev sidste år idømt tre spilledages karantæne for sin udvisning for England mod Montenegro i oktober 2011.
Ved den efterfølgende høring lykkedes det Manchester United-angriberen og daværende landstræner Fabio Capello at få nedsat straffen til 2 kampe. Til gengæld måtte englænderen også gøre samfundstjeneste i UEFAs interesse.
Deltag i dagens konkurrence: 19. dec.: Vind DVD-samling
Den del af straffen blev fuldført i sidste uge. Her blev Wayne Rooney fløjet til Schweiz, hvor han skulle træne nogle af landets bedste ungdomsspillere.
– Det var fedt at arbejde med drengene. De var fantastiske og havde gode evner. Det var selvfølgelig lidt anerledes for mig, men jeg nød det, forklarer Wayne Rooney til FAs hjemmeside.
– Det er lang tid siden, jeg var i deres alder, men jeg husker, dengang jeg var ung og prøvede at blive professionel fodboldsspiller ved at træne på samme faciliteter, som dem vi har her.