Vil sætte en kæp i hjulet for rigmandsklubberne

Manchester United er gået sammen med Liverpool, Arsenal og Tottenham for at stå indført en stramme finansiel regulering og dermed sikre sig fremtidens succes.

Premier League går i disse år igennem nogle strukturelle udfordringer.

Den eksplosive økonomiske vækst i ligaen, hvor TV-aftalen senest endte med en stigning på 71%, har gjort ligaen til et slaraffenland for investorer med penge nok.

Manchester City og Chelsea har således nydt godt af deres respektive ejers investeringer. Noget som både UEFA og Premier Leauge vil forsøge at regulere i fremtiden.

Premier League diskuterer i øjeblikket deres kommende “Financial Fair Play” og ved det seneste møde mellem klubberne i december. Foreløbig har udkastet budt på en mindre stramning af de økonomiske midler, men ved december-mødet præsenterede de fire storklubber Manchester United, Arsenal, Liverpool og Tottenham overraskende deres eget forslag til en yderligere stramning, skriver Daily Mail.

På mødet præsenterede Manchester Uniteds direktør David Gill deres forslag, hvor de ønsker en strammere kontrol med klubbernes økonomi og at klubber i fremtiden ikke må modtage blanko checks fra deres ejere. 

Ifølge David Gill, så er man i Manchester United mere fokuseret på ligaens ve og vel end på egne interesser, fastslog han. En kommentar, som de fleste nok vil undre sig når det kommer til klubbens eget ejerskab.

Forslaget er da også det, man kan kalde en strategisk genistreg, hvis de fire klubber får overtalt de resterende 10 der skal til for at godkende forslaget.

Det vil nemlig betyde at en ny ejer ikke længere kan gå ind og lave om på klubben ved hjælp af massive investeringer. Med andre ord forhindrer det en ny sheik at ændre en middelmådig Premier League-klub til engelsk mester på få år.

Dermed vil det på længere sigt sikre en stabil fremtid for netop de 4 klubber, der i dag nyder godt af fyldte stadions, store cash flows og overordnet set har en opbygning, der er tunet til fremtidig succes.

Premier League-klubberne mødes igen i næste måned.

Udover implementeringen af FFP, så udfordres ligaen også af sin egen succes. Med den kommende TV-aftale er klubberne i øjeblikket i et dilemma om hvor de ekstra mange milliarder skal ende. 

Forrige artikel

Blatter: Intet i vejen med udenlandske ejere

Næste artikel

United indtager Kina

ANNONCE