Vred Solskjær langer ud efter van Persie

Efter nederlaget til Arsenal fik Ole Gunnar Solskjær kritik fra Robin van Persie for at smile for meget. Det finder nordmanden sig ikke i.

Robin van Persie har fået Ole Gunnar Solskjær til at knurre. Den normalvis meget positive Manchester United-manager har udtalt, at den hollandske angriber tog hans angrebsnummer 20 i klubben, men ikke kommer til at rokke ved hans trænerstil. 

Det sker i kølvandet på van Persies kritik af Solskjær efter 2-0-nederlaget til Arsenal 1. januar. Den nye BT Sport-ekspert så Solskjær smile efter skuffelsen, og ville gerne have set ham mere vred. 

– Nu er ikke tidspunktet at smile, sagde van Persie. 

Solskjær blev konfronteret med udtalelsen på sit pressemøde fredag, og han svarede igen. 

– Jeg kender ikke Robin, og Robin kender ikke mig. Men han har nok ikke forudsætninger for at kritisere min trænerstil, og jeg har ikke tænkt mig at ændre mig. Det er definitivt.

– Han tog mit trøjenummer 20, og det er formentlig alt, hvad han kommer til at tage fra mig. Det her er ikke middelalderen (så man behøver ikke være vred per automatik, red). 

Ole Gunnar Solskjær skal i kamp igen lørdag aften klokken 18:30, når Wolverhampton venter i FA Cuppen. Læs optakten til kampen her. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Optakt: United gæster Wolverhampton i FA-cuppen

Næste artikel

Ordkrigen mellem Raiola og United fortsætter

ANNONCE