Manchester United stjal alle tre point til allersidst mod Quique Flores’ Watford-mandskab. Holdet havde ellers kæmpet sig tilbage og udlignet på straffespark, og derfor mener holdets manager, at de fortjente et point.
– Vi fortjente at få uafgjort efter anden halvleg. Det var svært at spille med vinden i første halvleg, og det samme gjaldt for dem i anden halvleg, men sådan er fodbold, siger Flores ifølge BBC.
– Vi forsøgte (at skabe chancer, red.) i første halvleg, men det lykkedes ikke. Det var vi nødt til at glemme i pausen og spille en kamp på 45 minutter.
Watford ligger med dagens nederlag på en øjeblikkelig 13. plads i ligaen med 16 point, 11 point bag Manchester United på andenpladsen.
Vil du på Old Trafford og opleve The Red Devils? Vi guider dig i de forskellige muligheder her