Young håber på mere spilletid

Efter en godkendt indsats i gårsdagens kamp mod Norwich, håber Ashley Young nu på at have gjort sig fortjent til mere fast spilletid.

Ashley Young, der kom til United i sommeren 2011, startede ud som lyn og torden, men har siden sit drømmeskifte ikke for alvor fået slået sit navn fast på Uniteds hold.

Heller ikke i denne sæson har det været stort med spilletid for den 28-årige kantspiller, der ikke endnu har fundet netmaskerne for de røde djævle.

Således var gårsdagens kamp hans første, siden det smertelige nederlag til Manchester City for mere end en måned siden.

Håber på at have imponeret Moyes

Men efter en præstation hvor den hurtige kantspiller fik alle 90 minutter til at vise sig frem i, håber Young, at gårsdagens kamp vil markere vendepunktet.

– Jeg følte jeg gjorde det godt i aftes og nød kampen, men vi må se hvad manageren syntes, når han skal udvælge holdet i weekenden, siger han til manutd.com.

– Jeg har ikke spillet siden Manchester City kampen, så jeg har forholdt mig afventende og ventet på min mulighed for at imponere manageren.

Hylder bredden i truppen

Efter Roy Hodgson også vragede kantspilleren til det engelske landshold, er han sågar blevet sat i forbindelse med en udlejning.

Selv anerkender han da også at den store konkurrence gør, at man skal gribe chancen, når man kan.

– Du kan se bredden i vores trup, når du ser på de spillere, der trods manglende spilletid, kom ind og gjorde deres arbejde virkelig godt.

– Det var en stor præstation og alle udførte deres arbejde, vi scorede fire mål, hvilket vi er meget glade for.

Forrige artikel

Manden der fandt Zaha: Udleje en god idé

Næste artikel

Tunnicliffe vil lave en ”Januzaj”

ANNONCE