Sir Alex Ferguson™

Den skotske legende vil dermed følge både David Beckhams og Paul Gascoignes eksempler ved at få sikret sit navn som et såkaldt Trademark™ eller på dansk…

Den skotske legende vil dermed følge både David Beckhams og Paul Gascoignes eksempler ved at få sikret sit navn som et såkaldt Trademark™ eller på dansk et registreret varemærke®.

Efter over 2½ års forhandlinger med det britiske patentkontor er det nemlig lykkedes for Sir Alex Fergusons advokater at få sikret sig navnet, som dermed giver dem et nyt våben imod firmaer som misbruger skottens navn i deres markedsføring.

“Det er rettet mod folk som vil prøve at misbruge Sir Alex.
I de seneste par å har folk fundet ud af at der er en speciel værdi i et specielt navn. Der har været en masse kendte sager. David Beckham er en af dem, som har taget samme beslutning,” udtaler en af Fergies talsmænd til Evening Times.

Dermed kan Sir Alex Fergusons navn ikke blive brugt på over 100 forskellige typer produkter som legetøj, mønter, videoer, DVD-film og tøj, uden at der er sikret tilladelse.

Den tidligere engelske landsholdsspiler Paul Gascoigne var den første til at få sit kælenavn registreret på patentkontoret.
Dermed må “Gazza” ikke bruges uden tilladelse.

Forrige artikel

Gaz: Solskjær skal nok komme tilbage

Næste artikel

Reserve: Leeds - United

ANNONCE