Ole Gunnar Solskjær er uden tvivl den mest populære nordmand i Manchester, men den eventyrlige historie om den lille angriber kunne let være endt anderledes.
I 1998 var daværende formand Martin Edwards klar til at lade Solskjær skifte til Tottenham, men 20Legend fik til alt held aldrig skrevet under på kontrakten.
Sir Alex Ferguson skulle dog ikke have vægtet sine ord meget anderledes på et internt møde, før manden med den afgørende fod i Champions League-finalen anno 1999 slet ikke havde været i nærheden af Barcelona den maj-aften.
“Der lå en fax underskrevet af både Edwards og Tottenhams formand Alan Sugar. Klubberne var enige om prisen, og de ventede kun på, at min underskrift blev sat på kontrakten. Jeg har stadig dokumentet,” fortæller Solskjær til Manchester Evening News.
“Manageren kaldte mig så ind på sit kontor og fortalte, at klubberne havde en aftale, men at han helst så mig blive i United. Han lovede, at jeg ville komme til at spille en stor rolle, og sikrede sig, at vores lille samtale forblev mellem os. Havde han sagt, at han var ked af at se mig forlade klubben, havde jeg skrevet under.”
“Men han ønskede altså, at jeg blev, og jeg håber da, at jeg har været de 5,5 mio. pund, som var prisen, værd. Når man forlader Fergusons kontor efter at have fået at vide, at man er en vigtig del af hans planer, så føler man sig høj. Det er helt underligt at læse den fax i dag,” siger Solskjær og kommer med en sidste hyldest til den mand, som er hans chef indtil han i januar tiltræder som træner i Molde.
“Ferguson fortjener al kredit for den succes, jeg har opnået. Dette er bare et enkelt af mange eksempler på, hvordan han er som manager.”