At Christian Eriksen er et af de helt brandvarme emner i international fodbold i disse år har næppe gået de danske fans forbi.
Men i England er den unge Ajax-spiller nu begyndt at komme på alles læber efter at klubber som Chelsea, Manchester City og senest Manchester United har vist interesse for danskeren.
Til Manchester Evening News hylder den tidligere Manchester United-spiller Arnold Muhren danskeren. Muhren er til daglig træner i netop Ajax og kender derfor danskeren ganske godt.
“Christian har et virkelig godt overblik og en vidunderlig teknik. Man behøver ikke lære ham at spilel fodbold. Det er helt sikkert. Han har noget x-faktor. Han kan lide at sidde på bolden og er hele tiden ude efter et-to afleveringer,” forklarer Muhren til Manchester Evening News.
“Alle snakker om at han er den nye Michael Laudrup. Han har dog potentiale til at blive endnu bedre!”
Danskeren har tidligere udvist sympati for især spansk fodbold, hvorfor et skifte til United lige nu virker lidt urealistisk. Men hollænderen aser alligevel Eriksen som United-potentiale.
“Hvis han skal skifte nogensteder hen, så skal han et sted hen med angrebsfodbold og det er selvfølgelig Uniteds måde at spille på.
Han ville passe godt til Old Trafford. det vigtigste for mig er at han er en så normal knægt. Han er ikke stor i munden og han har benene på jorden og det er vigtigt.”