Butt suger til sig på Carrington

Nicky Butt lagde støvlerne på hylden tidligere i år i en alder af 36 år. Men dermed er Class of 92-medlemmet slet ikke færdig med fodbolden. Butt har i…

Nicky Butt lagde støvlerne på hylden tidligere i år i en alder af 36 år. Men dermed er Class of 92-medlemmet slet ikke færdig med fodbolden.

Butt har i stedet kastet sig over træneruddannelsen, og gode kontakter i klubben giver ham en unik mulighed for at følge det daglige talentarbejde i United.

“Jeg er ofte på Carrington for bare at se på. Jeg står ikke rigtig for nogen af øvelserne, jeg står bare og observerer hvilke råd trænerne giver de unge. Det er en kunst at få sit budskab rigtigt ud til et hold, og det skal jeg lære,” siger Butt til manutd.com.

Butt tager bestemt ikke træneruddannelsen som det rene tidsfordriv. Han har et klart mål for, hvad de mange timer på fodboldens skolebænk skal føre til.

“Jeg kan med sikkerhed sige, at mit mål er at blive manager. Det er det jeg skal. Om jeg bliver en god manager må tiden vise. Der var rygter om jeg skulle overtage Oldham i 2010, og jeg var i kort kontakt med dem, men den mulighed kom for tidligt. Nu er jeg bedre rustet” lyder det fra Butt.

Butt afsluttede karrieren som spiller et så eksotisk sted som Hongkong.

Forrige artikel

Muhren hylder Eriksen

Næste artikel

United accepterer Vidic-karantæne

ANNONCE