Michael Owen har ikke været mere end en marginalspiller, siden den tidligere Liverpool-stjerne i 2009 for alvor vendte Merseyside-vennerne ryggen og skiftede til United.
Alligevel er Owen måske den spiller i hele truppen, som sætter størst pris på at være i klubben. Og han ser gerne, at hans nuværende kontrakt bliver forlænget.
“Jeg spiller nok ikke til langt ind i 30″erne som Giggs, men jeg føler bestemt jeg har to-tre måske endda fire gode år tilbage. Jeg vil elske at blive i United. Måske er det ikke realistisk, fordi der altid står nye unge konkurrenter på spring i en storklub, men jeg ville elske at blive. Jeg kunne ønske mig lidt mere spilletid, men jeg er i løbende dialog med manageren, og efter sæsonen tager vi en snak om tingenes tilstand og beslutter, hvad der skal ske. Uanset hvad har jeg nydt hvert et minut i United,” siger Owen til Soccer Saturday.
Uniteds nummer 7 fylder 32 år i næste måned.