Evra: Ligaen er vores

Franske Patrice Evra er ikke længere i tvivl om, hvor Premier League-trofæet ender i maj. Ifølge forsvarsspilleren hører pokalen kun hjemme et sted, og…

Franske Patrice Evra er ikke længere i tvivl om, hvor Premier League-trofæet ender i maj. Ifølge forsvarsspilleren hører pokalen kun hjemme et sted, og det er i den røde del af Manchester.

“Vi snakker om Manchester United. Det vigtigste var at vinde i går. På den måde er det ligegyldigt, om City vinder, taber eller spiller uafgjort. Så længe vi vinder,” siger Evra, der er blevet gjort til anfører, fordi Nemanja Vidic er ude resten af sæsonen.

Franskmanden tror på, at de mange spillere, der løbende kommer tilbage fra skader, giver holdet et boost.

“Alle vender så småt tilbage fra skader og er i forrygende form. Vi har stadig nogle ude, men jeg er sikker på, at vi har styrken til at vinde titlen, når alle igen er fit,” siger Evra til MUTV.

Derfor mener Evra ikke, at der er grund til at snakke for meget om de lyseblå:

“Vi skal bare lige have muligheden for et lille hvil og så ellers fokusere på den næste kamp. Jeg synes, mange snakker om City, men hvis vi bare er fokuseret på hvad vi gør og hvordan vi spiller, så vinder vi ligaen,” siger Patrice Evra.

Forrige artikel

Old Trafford skal være en stor reklamesøjle

Næste artikel

Tysk interesse for Berbatov

ANNONCE