Det er kun et par dage siden, at det kom frem, at Dimitar Berbatov skal finde en ny klub til sommer. Det kommer nok ikke ligefrem som et chok for mange, at Michael Owen muligvis også står på listen over spillere, der må søge nye græsgange.
Michael Owen har døjet med skader lige siden sin ankomst i 2009, og han står uden kontrakt til sommer. Det er meget usandsynligt, at denne bliver forlænget, da Manchester United simpelthen ikke kan stole på den aldrende angribers skrøbelige form.
Skifter både Dimitar Berbatov og Michael Owen efter sæsonen, står Manchester United tilbage med Wayne Rooney, Danny Welbeck, Javier Hernandez og Federico Macheda, som i øjeblikket er udlejet, når angrebspladserne skal udfyldes op imod den nye sæson. Det vil formentlig starte en lavine af rygter om nye transfermål til den position meget snart.
Owen forventes at skifte til sommer
Det er kun et par dage siden, at det kom frem, at Dimitar Berbatov skal finde en ny klub til sommer. Det kommer nok ikke ligefrem som et chok for mange,…
20. marts 2012 13:13