U18: Tabte igen-igen

I denne sæson har der ikke været megen succes for Uniteds U18-hold, og i eftermiddags måtte holdet igen se sig slået. Det var heller ikke gjort nemmere af…

I denne sæson har der ikke været megen succes for Uniteds U18-hold, og i eftermiddags måtte holdet igen se sig slået. Det var heller ikke gjort nemmere af, at man manglede profiler som Jack Barmby og Adnan Januzaj. 

I målet var der blevet plads til Uniteds unge italienske målmand Pierluigi Gollini, der hermed fik debut for U18-holdet. Keeperen kunne dog godt have ønsket sig en bedre debut. Allerede i fjerde minut skulle han hente bolden uden af nettet, efter Karim Rossi helt frit fik lov at afslutte i Uniteds felt. 

Med 1-0 nede var det som så ofte før i sæsonen op ad bakke for Paul McGuinness’ tropper, og med holdets nuværende statistik var der ikke meget håb for en sejr. 

Værre blev det, da Rossi scorede sit andet mål i kampen, efter han kanonerede bolden i mål på direkte frispark. Bare ti minutter efter blev det så til 3-0, da Kris Scott havde sidste fod på bolden, der udplacerede en chanceløs Gollini i United-målet.

Jack Rudge og James Wilson fik dog skabt lidt spænding til de sidste ti minutter af kampen med et mål hver, men United kom dog aldrig tættere på uafgjort end et Gyliano van Velzen-forsøg, der fint blev reddet af keeperen. 

Næste kamp for U18-holdet bliver hjemmekampen mod Newcastle United. 

Stoke 3 – 2 Manchester United
4′ 1-0, Karim Rossi
60′ 2-0 Karim Rossi
70′ 3-0 Kris Scott
77′ 3-1 Jack Rudge
81′ 3-2 James Wilson

Opstilling

Pierluigi Gollini
Matthew Wilkinson – Nicholas Ioannou – Luke McCullough – Tyler Blackett
Kenji Gorré – Charni Ekangamene – Luke Hendrie – Gyliano van Velzen
Ben Pearson
James Wilson

Bænk
Joe Coll, Liam Grimshaw, Jack Rudge og Mats Møller Dæhli.

Udskiftninger
46′ Ud: Kenji Gorré – Ind: Mats Møller Dæhli
65′ Ud: Luke Hendrie – Ind: Jack Rudge
65′ Ud: Matthew Wilkinson – Ind: Liam Grimshaw

 

Forrige artikel

Rige kinesere øjner Ferdinand

Næste artikel

Robson: United vinder på rutinen

ANNONCE