Manchester Uniteds U18-hold skulle her til aften forsøge at spille sig i FA Youth Cup-finalen. Den første kamp havde man tabt på Old Trafford med 2-1, og en sejr var derfor nødvendigt, hvis man skulle gøre sig forhåbninger om at vinde turneringen for andet år i streg.
Til kampen måtte man igen undvære den belgiske troldmand Adnan Januzaj, mens James Wilson måtte nøjes med at starte på bænken, efter at han pådrog sig en mindre skade i ungdomsturneringen Aegon Future Cup.
United startede kampen bedst, og Joe Rothwell havde allerede i første minut en god mulighed, men skuddet røg over målet. Efterfølgende var det Jack Barmby som måtte se sit skud reddet, mens Mats Møller Dæhli måtte se sig indlæg til Sam Byrne blive bokset væk af Chelsea velvoksne målmand Jamal Blackman. Holdet havde bestemt ikke tænkt sig at give op på trods af udgangspunktet.
Efter den gode United start fik Chelsea mere og mere af spillet. De blå fra London var tæt på at tage føringen på Adam Nditis knaldhårde skud lige på Jonatan Sutherland, som efterfølgende var tæt på at fumle bolden i mål. United og Sutherland slap dog med skrækken.
Dernæst var det Chelseas stortalent Lucas Piazon, der viste sine evner fra distancen, efter at han havde opsnappet en clearing fra Luke McCullough. Dog endte bolden et stykke over målet. Dette var ikke sidste gang Unteds forsvar, havde problemer med den unge brasilianer.
Selvom Chelsea havde et lille overtag i midten af halvlegen, var det United som først åbnede for scoringerne. På kanten af Chelseas felt kunne Mats Møller Dæhli finde en fri Jack Barmby, der med et par hurtige træk snød sin direkte modstander, og sparkede bolden op i net taget uden chance for Blackman. Englænderens 6 mål i dette års FA Youth Cup.
God opbakning
2-2 sammenlagt og kampen om finalepladsen var for alvor sat i gang. Igennem hele halvlegen havde de 500 medrejsende United-fans også gjort deres for at hjælpe holdet igennem til finalen.
Inden dommerens sidste fløjt i 1. Halvleg var Chelseas Amin Affane tæt på at udligne. Skuddet og den efterfølgende løse bold blev dog fornemt clearet af en storspilledne Nicholas Ioannou.
Efter pausen startede United igen bedst, og det var næsten som en kopi af starten af første halvleg. Sam Byrne, som indtil da havde spillet en udmærket kamp, kom på skudhold, men skuddet blev svagt, og Blackman kunne nemt gribe bolden.
På trods af overtaget var Chelsea ikke helt ufarlige. En fejlaflevering fra Joe Rothwell endte i fødderne på Piazon, og gav brasilianeren mulighed for at løbe en-mod-en med McCullough. Heldigvis for United fik McCullough afværget situationen.
Denne forskrækkelse påvirkede ikke United, der stadigvæk forsøgte at spille bolden rundt og score det afgørende 2-0-mål, der ville sikre dem finalepladsen. Liam Grimshaw, der var løbet med frem, kom tæt på. Desværre svigtede backens evner og chancen løb ud i sandet.
Igen fik Chelsea ligeså stille kæmpet sig ind i kampen, og kom frem til flere chancer. Dette i takt med at United gradvist bliver mere og mere trætte. Denne træthed blev helt afgørende, og da Chelseas Islam Feruz blev sat i scene, kunne de ikke følge med.
Feruz sprintede fra alt og alle, og uden pres fandt han Piazon på kanten af feltet, og han firstimede bolden i nettet uden en chance for Sutherland. En kold dukkert til United, som ellers havde vist fin gejst.
Efter 1-1 målet var det Chelsea der skabte de fleste chancer. Især de hurtige opstillinger gav United problemer. Feruz var tæt ved at gøre det til 2-1 bare minutter efter udligningen.
Selvom United var mest boldbesidende, kom man sjældent frem til egentlige chancer. Bedste forsøg kom i dommerens tillægstid, da Barmbys skud røg snert forbi den ene opstander.
Da dommeren blæste kampen af, kunne United-spillerne skuffet se resultatet 1-1 på måltavlen, der desværre betød at holdet var ude af dette års FA Youth Cup. Holdet har dog igennem hele turneringen vist sig som et teknisk velfunderet hold, og der er ingen tvivl om, at holdet kommer stærkt igen i næste sæson.
Chelsea 1 – 1 Manchester United
37’ 0-1, Jack Barmby (Oplæg: Mats Møller Dæhli)
70’ 1-1, Lucas Piazon (Oplæg: Islam Feruz)
Advarsler
43’ Adam Nditi
44’ Ben Pearson
78’ Tyler Blackett
94’ Nicholas Ioannou
Opstilling
Jonathan Sutherland
Liam Grimshaw – Nicholas Ioannou – Luke McCullough – Tyler Blackett
Jack Barmby – Ben Pearson – Joe Rothwell – Gyliano van Velzen
Mats Møller Dæhli
Sam Byrne
Bænk
Liam Jacob, Luke Hendrie, James Wilson, Charni Ekangamene og Jack Rudge
Udskiftninger
81’ Ind: James Wilson – Ud: Sam Byrne
83’ Ind: Jack Rudge – Ud: Mats Møller Dæhli