Avis: Leicester ude efter De Laet

Ifølge Daily Mail er Ritchie De Laet endegyldigt fortid i Manchester United til sommer. Avisen skriver, at Championship-klubben Leicester har et mål om at…

Ifølge Daily Mail er Ritchie De Laet endegyldigt fortid i Manchester United til sommer.

Avisen skriver, at Championship-klubben Leicester har et mål om at forstærke holdet med den belgiske back, når transfervinduet åbner efter indeværende sæsons afslutning. Det til en sum af 1,2 millioner pund.

Leicesters manager, Nigel Pearson, har ifølge Daily Mail planer om at genopbygge holdet til den kommende sæson. Holdet endte skuffende ikke med en play-off-plads til Premier League, selv om Kasper Schmeichel og co. var favoritter til at tage en tur op i den bedste række fra næste sæson.

De Laet har været i Manchester Uniteds startopstilling tre gange, efter han kom til klubben fra Stoke i 2009. Siden er det blevet til lejeophold hos Sheffield United, Portsmouth og senest Norwich, der dog sendte belgieren tilbage til United i januar grundet en skade.  

Forrige artikel

Ronaldo savner Manchester

Næste artikel

Old Trafford får fornemt sommervisit

ANNONCE