Keane glad for første start

Michael Keane var glad for sin første kamp fra start, også selv om det var på en lidt uvant plads.

Da Patrice Evra blev nødt til at forlade Norge tidligt i morges, da hans kone er ved at blive sat i gang med fødsel, blev der pludselig en ledig plads som venstreback til dagens kamp mod Vålerenga.

Det blev unge Michael Keane, der fik opgaven at spille venstreback i den norske hovedstad. På trods af Keane de seneste år primært er blevet anvendt i det centrale forsvar eller på højreback.

– Det var lidt underligt, jeg har ikke spillet venstreback i over et år. Men jeg synes jeg fik tilpasset mig fint til rollen, og Rio og de andre spillere hjalp mig en del, de har masser af erfaring og er fantastiske at spille sammen med. Jeg synes det gik ganske fint, sagde Keane efter kampen til MUTV.

Efter kampen fik 19-årige Keane da også ros fra sin anfører.

– Jeg er glad for han fik samtlige 90 minutter. Han var sikker med bolden. Det er et stort skifte fra ungdomsfodbold, naturligvis, og jeg synes han gjorde det rigtig godt, sagde Vidic efter 0-0 kampen.

Hvorvidt Keane, der blev kåret til årets reserveholdsspiller i sidste sæson, er med onsdag i Göteborg når Barcelona venter vides endnu ikke. Det forventes at Patrice Evra vender tilbage til truppen, der er i gang med den europæiske del af årets pre-season tur.

Men Keane er glad for at være med førsteholdet afsted, og suger en masse erfaring til sig.
– Det har været godt indtil videre. Vi har kun været afsted en dags til, men har haft det fint ved hotellet og kampen i dag var en god erfaring. Barcelona kampen er en stor begivenhed for alle, og det bliver en god kamp at se, for slet ikke at snakke om at spille med i kampen. Jeg ser frem til det, sagde Michael Keane.

Efter kampen sagde dagens vikarierende manager, Mike Phelan, at det indtil videre ikke er meningen at hverken Michael Keane eller Jesse Lingard skal lejes ud i den kommende sæson, men derimod være med omkring førsteholdet.

Forrige artikel

Vidic: Knæet føles godt

Næste artikel

Jones sendt hjem

ANNONCE