Avis: Mourinho har underskrevet pre-kontrakt

Ifølge det spanske nyhedsmedie El País skulle José Mourinho have underskrevet en pre-kontrakt, der kan sikre ham op mod 20 mio. euro, hvis ikke klubben ansætter ham

Efter nederlaget til rivalerne fra Liverpool, ser muligheden for succes i indeværende sæson svær ud for Manchester United og Louis van Gaal, der ligger på sjettepladsen, inden man møder bysbørnene fra Manchester City søndag eftermiddag.

Da succes i FA Cuppen samtidig afhænger af sejr ude over West Ham tirsdag aften, kan det meget vel blive nogle afgørende dage for Uniteds hollandske cheftræner.

Således skriver den spanske avis El País, at klubben allerede skulle have taget konsekvensen og underskrevet en såkaldt pre-kontrakt med tidligere Chelsea- og Real Madrid-træner José Mourinho.

Ifølge avisen betyder aftalen, at portugiseren kan stå til at få en kontant udbetaling fra klubben på næsten 20 mio. euro, hvis ikke han er ansat inden 1. juni 2016. 

Skal man derfor tro avisen, betyder aftalen, at Woodward og co. må betale 6.5 mio. euro, hvis aftalen ikke er indgået 1. maj, og yderligere 13 millioner, hvis det heller ikke er sket 1. juni.

Jose Mourinho har været arbejdsløs, siden Chelsea 17. december sidste år opsagde aftalen med ham.

Manchester United og Manchester City møder hinanden kl. 17 dansk tid i dag. Kampen vises på TV3 Sport 2.

Overvejer du at rejse til Old Trafford? Vi guider dig på vej her

Tjek de gode tilbud på Manchester United-trøjer her

 

Forrige artikel

Pallister: Skønt at se de unge gribe chancen

Næste artikel

Startopstillingen mod City

ANNONCE