Bruno Fernandes har velsagtens været Manchester Uniteds bedste spiller, siden han i januar 2020 kom til klubben, og nu er han og klubben blevet enige om en forlængelse af det gode samarbejde.
Den portugisiske magnifico har ifølge Fabrizio Romano skrevet under på en aftale, der gælder til 2027. Ifølge flere medier skyldes kontraktforlængelsen ikke, at han har kort tid tilbage af sin nuværende, men at hans løn skal reflektere hans status i klubben.
Det bliver derfor en afrunding på en i forvejen fornem uge for Bruno Fernandes, der scorede begge mål i Portugals VM-sikrende playoff-sejr over Nordmakedonien.