Gaz og Keano på vej tilbage

Det er sjældent, at Sir Alex Ferguson får godt nyt under landskampspauserne, men for en gang skyld ser det ud til at ske. Ruud van Nistelrooy er taget…

Det er sjældent, at Sir Alex Ferguson får godt nyt under landskampspauserne, men for en gang skyld ser det ud til at ske.

Ruud van Nistelrooy er taget hjem til Manchester for at hvile i stedet for at spille hollandsk landskamp, men endnu bedre så er Gary Neville og Roy Keane nu på vej tilbage fra deres skader.

På mandag spiller United en venskabskamp mod Burton Albion, hvor de vil stille med et forstærket reservehold. Forstærkningerne vil formentlig bestå af netop Neville og Keane.

Begge spillere har ikke spillet i lang tid, hvorfor det er en glimrende mulighed for Fergie at give dem kamptræning.
Keane har ikke spillet siden 0-0-kampen mod Liverpool i midten af september, mens Gaz Neville har været ude siden slutningen af august.

Forrige artikel

United blev aflyttet mod Chelsea

Næste artikel

Heinze: Få fat i Duscher

ANNONCE