Ferguson tørster efter erfaring

Med Keanes fremskyndede farvel, der formodentlig var kommet til sommer alligevel, har United nu kun Paul Scholes med den rutine på den centrale midtbane,…

Med Keanes fremskyndede farvel, der formodentlig var kommet til sommer alligevel, har United nu kun Paul Scholes med den rutine på den centrale midtbane, klubber som Milan og Chelsea har oceaner af.

Det er et problem, erkender manageren, men han vælger at se frem i tiden. Om to-tre år forventer Fergie nemlig, at de nuværende spillere står med den erfaring, som der mangler nu. Til den tid er skotten overbevist om, at United vil vise klassen på Europas store scene.

“Som det er lige nu, har vi ikke erfaring nok, hvilket er et handicap. Hvis man kigger på holdene, der vinder Champions League, så er deres gennemsnitsalder i truppen normalt mellem 28-30 år. Det kan man ikke kalde vores for i øjeblikket.”

“Hvad man derimod kan sige er, at vi har fantastisk potentiale. I de næste to-tre år år vil vi få erfaringen, så vi kan udnytte dette potentiale til fulde,” spår Fergie, der netop har rundet 20 år som ansvarsindehaver på Old Trafford.

Forrige artikel

Van Nistelrooy ligner ny anfører

Næste artikel

Ruud kan sove roligt

ANNONCE