Ruud kan sove roligt

Ruud van Nistelrooy hoppede ud blandt fansene, da han lørdag scorede det vitale mål til 2-1 med tyve minutter igen, hvilket kostede en steward et trykket…

Ruud van Nistelrooy hoppede ud blandt fansene, da han lørdag scorede det vitale mål til 2-1 med tyve minutter igen, hvilket kostede en steward et trykket ribben og to fans en tur på politistationen.

Derfor var der i dagens engelske medier spekulationer om, at van Nistelrooy kunne imødese en irettesættelse og i værste fald karantænestraf fra fodboldforbundet for at have været grobund til uroen, men det vurderes nu, at faren for det er ganske overdreven.

Efter dommer Mike Riley valgte at tildele van Nistelrooy en advarsel for sin måde at fejre sæsonens niende ligascoring på, plus at politiet ikke har valgt at kigge nærmere på hollænderens skyld i episoden, menes det ikke, at FA vil drage konsekvenser.

Det var dog planlagt, at man mandag eftermiddag ville se tv-billederne igennem i forbundets hovedkvarter i London, og hvad man efterfølgende har besluttet, er endnu ikke sluppet ud.

Forrige artikel

Ferguson tørster efter erfaring

Næste artikel

Fergie har flere kort på hånden

ANNONCE