Heldigvis så udviklede urolighederne ved Romas indgang til stadion sig ikke så drastisk, som da Manchester United besøgte Rom i sidste uge.
Greater Manchester Police oplyste efter gårsdagens kamp, at der i alt blev 21 mand anholdt. Urolighederne skete udenfor Old Trafford, da der opstod små kampe mellem Manchester United- og AS Roma-fans.
Blandt andet blev der kastet ting gennem luften og ifølge PA, blev der også kastet fyrværkeri fra Romas fans mod Uniteds fans.
14 af de anholdte var englændere og resten italienere.
Efter kampen blev Romas fans holdt inde på stadion i en lille halv time, før de blev kørt i busser ud til lufthavnen.
“Der blev foretaget 21 anholdelser, og der er ingen meldinger om skader. Det er vigtigt at fremhæve at størstedelen af de 75.000 tilskuere gjorde, hvad United og GMP havde bedt om; opleve en spændende aften med europæisk fodbold,” udtaler Charlie Coxon fra GMP.